3 råd til at undgå madspild i hjemmet

I Danmark smider vi tonsvis af mad væk hvert år. Både i forretninger og i hjemmet. Hvis du er opmærksom på, hvad du bruger og smider væk, så kan du både spare penge, bidrage til mindre forurening-  og du kan hjælpe andre ved selv at donere overskudmad til socialt og økonomisk sårbare personer i lokalsamfundet – eller spare pengene på ekstra mad og lade butikkerne gøre det.

Her er 3 råd til at undgå madspild i hjemmet.

1. Planlæg, hvad du skal købe, og køb kun det, du skal bruge.

Hav en liste over måltider og ingredienser, du bruger i dit hushold. Så kan du lettere forberede dig på at handle ind og forberede måltider, og du undgår at overkøbe, hvis du allerede ved, hvad du skal have. Et godt tip er at forberede en madplan til et par dage eller hele ugen, før du handler ind.

2. Lær, hvordan du skal opbevare din frugt og grønsager, så det holder længere.

Husk at opbevare maden rigtigt. Frys eller konservér frugt og grønt, du har i overskud, eller som du ved, du ikke får brugt med det samme. Opbevar maden i køleskabet, så holder det længere – og placér det i øjenhøjde, så du husker at bruge det.

Husk at bruge lufttætte beholder, da frugt og grønsager kan udskille stoffer, når de modner, der får andre fødevarer til at fordærve hurtigere.

3. Brug hvad du har, og hold øje med holdbarhedsdatoen

Før du handler nyt ind, så brug, hvad du har i køleskabet. Og selv om sidste holdbarhedsdato er overskredet på pakken, så kan du muligvis stadig bruge varen. Husk at gemme rester eller fryse dem ned – de kan sagtens spises senere på ugen, og du slipper for at skulle lave mad fra bunden.

 

 

// Del gerne artiklen på Facebook ved hjælp af boksen nedenfor.